Seniortrænerne i RBK i sæsonen 2021/2022:

Morten Kragh - Træner senior 1
Morten Kragh er 38 år, bor i Aarhus og er oprindelig fra Langå. Morten er tidligere elitespiller, har spillet i RBK før. Morten har været både elite og bredde-træner. Han har blandt andet været landstræner i Schweiz. Morten lever og ånder for sport og badminton generelt, og er dedikeret omkring alt hvad han foretager sig. Han dyrker eksempelvis Ironman på højt niveau, har deltaget i VM i Ironman på Hawaii 2021 og er altid frisk på et kapløb, hvis en spiller tør udfordre ham. Vi glæder os meget til samarbejdet med Morten i den kommende sæson.
   
Mickey Lykkegren - Træner senior 1
Mickey er 23 år og bor i Stautrup. Han har spillet badminton, siden han var 6 år gammel, og var fra starten et kæmpe talent. Mickey blev blandt andet Europamester i U13-rækken, og lå nummer 1 på den europæiske rangliste. Endvidere har han spillet på Danmarks ungdomslandshold, og vundet DM-titler for hold og individuelt. Som senior har Mickey spillet i 1.division for Højbjerg (af meritter kan nævnes at Mickey har slået den 4. bedste indonesiske singlespiller fra Indonesien Adi Pratama.) Som træner har Mickey trænet ungdomsspillere, elitespillere samt miniton i Højbjerg. Desuden har han været instruktør på DGI’s sommerskoler. Mickeys stærke sider er ifølge eget udsagn teknik og taktik, og så har han en forkærlighed for netkamp, hvor han, uden at prale, ser sig selv som ukronet mester. Mickey glæder sig til at komme i gang i RBK, og vi glæder os også i klubben over at have fået Mickey som træner.
   
Jens Oksen Dahl - Træner senior 3  
Jens er 28 år og bosat i Randers. Jens spillede i ungdomsårene som elitespiller. Jens er senior-træner. Jens spiller på klubbens førstehold, og er kendt, som en ukuelig fighter, der kæmper til sidste blodsdråbe på banen.