PRÆSENTATION AF ALLE UNGDOMSTRÆNERE:

 ah

Alexander Stenstrup Hagensen - Ungdoms cheftræner - er 28år, bosat i Århus, og født og opvokset i Langå. Alexander er tidligere ungdoms-elitespiller med medaljehøst i Grand Prix-Elite turneringer, og han spiller nu på klubbens førstehold. Alexander har været badminton-træner, siden han var 15år gammel, og han lever og ånder for træner-gerningen. Lige fra den tekniske træning, den fysiske træning, til motivations-delen og sluttelige det sociale og inkluderende. For Alexander er det at være badmintontræner mere end blot et arbejde – det er en livsstil. I RBK er vi stolte over, at Alexander både kommer til at have det overordnede ansvar for ungdomstræningen, mens han også samtidig er træner i klubbens senior-afdeling.

 

 mk

Martin Uglebjerg Kragh - Supplerende teknisk træner - er 31år og bosiddende i Randers. Han er for mange et kendt ansigt i badmintonverdenen, både som spiller og træner. Han var allerede som ungdomsspiller et kæmpe talent, og har spillet mod nogle af de allerstørste navne i dansk badminton, og har mange flotte titler på CV’et på allerhøjeste niveau. Martin har de sidste år været spillende træner på klubbens første hold endda som klubbens ubestridte 1.single. Martin er en ægte ”RBK-dreng”, og en utrolig dygtig træner, såvel som spiller. Og det er glædeligt, at vi i kommende sæson, får Martin med, som teknisk-træner én gang om ugen for klubbens konkurrence ungdomsspillere.

Andreas Bastrup

Andreas Bastrup er 19 år, og har spillet badminton i 10år. Han har været træner i 4år. Både i Randers og i Hobro. Andreas spiller selv i Randers Badminton Klub som senior, og ambitionen er at komme på klubbens 2.hold. Andreas har flere træner-kurser på sit CV. Det vigtigste for Andreas er, at en badmintontræning skal være en rigtig god blanding af sjov, leg, teknisk og fysisk træning.

 Jacob Hoberg

Jacob Hoberg er 21år, og har spillet badminton siden han var 10 år gammel. Jacob har været træner i 4år, i Auning og Randers. Jacob spiller selv, som senior, i Randers Badminton Klub og spiller på klubbens 2.hold, og har også optrådt på første holdet. Jacob har desuden flere trænerkurser i bagagen. Jacob prioriterer teknik og motorik højt i sine træninger.

 Jonas Birch Jørgensen

Jonas Mikkelsen er 19 år, og har spillet badminton i 7år. Jonas har de sidste tre år været træner i RBK og Randers Real, og har derudover været instruktør på mange badmintonlejre og en masse én dags træninger i blandt andet Auning. Jonas er lige rykket op fra U19 Eliterækken som seniorspiller, og spiller i øjeblikket på klubbens 1. og 2. hold. Jonas har taget rigtig mange trænerkurser, og har blandt andet talenttræner kurser på sit cv. Jonas lægger meget vægt på, at træningen skal tilpasses til spillerne, og ikke omvendt. Og det er vigtigt for ham, at spillerne er motiverede, og at spillerne samtidig har det sjovt til træning.

 Anders Schneider

Anders Schneider er 19 år, og startede med at spille badminton i SIF Assentoft for 8 år siden. I den forgangne sæson spillede han på Senior 1 træningsholdet i Randers Badminton Klub. Anders’ trænerkarriere begyndte allerede i syvende klasse, som hjælpetræner i SIF Assentoft, og han er på nuværende tidspunkt også fungerende cheftræner i SIF Assentoft. Anders har været ungdomstræner i Randers Badminton Klub i 3 sæsoner. Derudover har han flere trænerkurser. Både når han planlægger og udfører en træning, sætter han meget fokus på glæden i spillet, mens det stadig skal være en seriøs træning, så alle får mest muligt ud af træningen både sportsligt og socialt.

 Frederik Fruergaard Jensen 

Frederik Fruengaard er 20 år, og har spillet badminton i 10år. Han har været træner i 3år i både Vorup, Langå og RBK. Han træner selv på klubbens senior 2 træningshold, og har flere trænerkurser i rygsækken. Frederik går op i, at det både skal være sjovt og lærerigt at komme til træning hver eneste gang.

 Jonas B. Jørgensen 

Jonas Jørgensen er 20 år gammel, og har spillet badminton i 14år. Han har været træner i 4 år, i alle 3 af Randers’ tidligere klubber, Vorup, Randers Real og Randers Badminton Klub. Jonas har også været på diverse trænerkurser. Han spiller i øjeblikket på Randers Badminton Klubs senior 1 hold. Det som Jonas lægger vægt på i en træning er, viljen til at lære, men at man stadig har det sjovt. Det er vigtigt med seriøsitet, så længe spillerne samtidig syntes det er sjovt at komme tilbage i hallen til træning hver eneste gang.

 Frederikke Enevoldsen 

Frederikke Enevoldsen er 21 år gammel, og har spillet badminton i 11 år. Hun har været træner i 2 år i Randers Real Hallen. Frederikke træner selv med på klubbens bedste senior træningshold, senior 1. Det, der betyder mest for Frederikke ved en træning er, at alle har det sjovt, at alle spillere udvikler sig personligt, og at træningen er varierende med fokus på både teknik og fysik.

 Daniel Balle 

Daniel Balle er 20 år, og har selv spillet badminton i 12 år. Daniel har været træner i 2 år i Randers Badminton Klub. Daniel træner selv med på klubbens senior 2 hold. Daniel går meget op i samspillet mellem det sociale på en træning, i kombination med, at spillerne altid kan tage noget nyt og vigtigt med hjem fra træning.

Josephine Stuhr Risager 

Josephine Stuhr Risager er 17 år gammel, og har spillet badminton siden hun var 3år gammel. Hun fik hendes første ketcher i 1-års fødselsdagsgave. Hun spiller selv som senior i Randers Badminton Klub, og har de seneste par sæsoner repræsenteret klubbens 1. Hold. Josephine har været træner i 2 sæsoner: Hun startede som hjælpetræner, var derefter på idræts badminton efterskole, og var træner på klubbens pigetræning i den forgangne sæson. Det, som Josephine vægter højt på hendes træninger er, at spillerne udvikler sig og bliver bedre. Men mindst lige så vigtigt, at der er plads til smil - for det skal også være sjovt, og en træning skal altid gøre både træner og spillere glade.

 Trine Jessen 

Trine Jessen er 19 år gammel, og har spillet badminton siden hun var 9år gammel. Trine havde sin træner-debut sidste år, som træner for klubbens rene pige-træningshold. Hun spiller selv på klubbens 1. Hold. – Da Trine er træner for et hold med mange nybegyndere (og nogle mere øvede), fokuserer Trine meget på, at spillerne skal have det sjovt og finde stor glæde i badminton-spillet.

 Katrine Rousing 

Katrine Rousing er 18 år, og hun har spillet badminton siden hun var 9 år gammel i Randers Badminton Klub, Lige fra starten blev hun helt fanget af sporten. Lige nu spiller Katrine på klubbens senior 1. hold, hvilket hun har gjort i 3 sæsoner. Derudover har hun spillet i Elite-rækken gennem alle hendes ungdomsår i både U13, U15 og U17. Katrine går meget op I, at man som spiller, kommer ud fra hvert eneste træningspas med noget ny læring i bagagen. Derfor er hun meget seriøs omkring træningen, og forventer at alle gør sit bedste, men ligger ligeså meget vægt på at der også skal være plads til smil og sjov.